Investeringsfilosofi
Valg af risikoprofil og benchmark
Det vigtigste valg du træffer som investor er valget af din risikoprofil. På baggrund af din risikoprofil definerer vi et benchmark, som baseres på globalt anerkendte markedsindeks for de aktivklasser, der indgår i din strategi. Med et benchmark har vi et relevant sammenligningsgrundlag for dit porteføljeafkast.
Den største del af dit afkast kan normalt henføres til valget af risikoprofil og benchmark mens en mindre del følger af aktive investeringsvalg.
Markedsafkast
Vi har udvalgt en række investeringsfonde, der har til formål at skabe et langsigtet afkast på niveau med det generelle markedsafkast med lavest mulige omkostninger.
Der vil ofte være tale om de såkaldte indeksfonde, hvor der ikke en forvalter, som træffer aktive beslutning om valget af de enkelte aktier eller obligationer. En indeksfond følger derimod en på forhånd fastlagt strategi. Adskillige uafhængige analyser har gennem årene peget på, at aktive investeringsfonde kun sjældent slår den tilsvarende indeksfond – simpelthen fordi det er vanskeligt at finde de bedste værdipapirer og på grund af de højere omkostninger.
Herunder et eksempel inden for aktivklassen Globale Aktier (Kilde: Morningstar):
I 2019 leverede indeksfonden ovenfor et afkast på 31,2% efter omkostninger, hvilket faktisk var en anelse mere end verdensindekset.
En sammenligning af danske investeringsforeninger under kategorien Global Equity Blend viser, at der er 82 konkurrerende afdelinger. Her leverede de 10% bedste et afkast på 31,5% efter omkostninger. Det var ligesom indeksfonden lidt mere end verdensindekset.
Men sandsynligheden for at ramme væsentligt under verdensindekset var stor. Gennemsnittet af de danske investeringsforeninger leverede 27,6% (-2,6%) mens de ringeste 10% leverede 22,7% (-7,5%).
Ser vi på tallene for de seneste 5 år er resultatet stort set det samme.
Aktive investeringsvalg
Vi overvåger din portefølje og mulighederne for optimering i takt med større ændringer i finansmarkederne.
Vi sikrer, at porteføljen holder sig på sporet ift. den aftalte strategi. Gør man ikke det, vil risikoen i porteføljen over tid ændre sig ganske meget, og det kan give uheldige overraskelser. Denne form for optimering kaldet rebalancering har vist sig over tid at kunne forbedre det langsigtede afkast. Men vigtigst er det, at rebalancering holder styr på risikoen.
Markedet for indeksfonde vokser kraftigt i disse år. Indeksfonde konstrueres ikke længere til bare at følge et og samme indeks. Der udvikles stadig nye indeksprodukter, som har til formål at sikre en billig og effektiv eksponering til en del af markedet. Det kan fx. inden for aktier være indeks med særlig vægt på udbytteaktier eller vækstaktier. Afkast og risiko vil over tid variere væsentligt mellem disse strategier.
Der kan også være ganske store afkastforskelle inden for dele af obligationsmarkederne. Nogle af de højeste obligationsafkast kan typisk opnås inden for erhvervsobligationer og obligationer i vækstlandene. Men risikoen er også højere. Det skal man tage højde for, når man sammensætter sin obligationsportefølje.
En måde at optimere porteføljen på er en planlagt forøgelse eller reduktion af aktier ift. obligationer kaldet taktisk allokering. Ved at ændre fordelingen mellem aktier og obligationer inden for aftalte investeringsrammer kan vi søge at beskytte formuen i urolige tider og øge afkastet i gode tider.
Vi har erfaring i at sikre, at din portefølje ved brug af aktive investeringsvalg sammensættes uden at risikoen samlet set sættes over styr.
Global økonomisk vækst en vigtig faktor, når vi rådgiver om aktive investeringsvalg.
Aktier vil typisk give det bedste afkast i perioder med stigende økonomisk vækst, mens obligationer kan være et bedre alternativ, når den økonomiske vækst er lav eller måske ligefrem negativ.
Vi har ikke egen strateg men har valgt at orientere os mod OECD’s økonomer, der er uafhængige af banksektoren. OECD er en international organisation, der i efterkrigstiden har haft til formål at fremme internationalt samarbejde og vækst. OECD har i dag 36 medlemslande og OECD’s økonomiske data og konklusioner er anerkendt og benyttes af politikere og regeringer verden over, når der skal træffes beslutninger.
